Kritik af Borris Landbrugsskole

Borris landbrugsskole har haft rod i håndteringen af deres mange udenlandske elever. Det skriver Undervisningsministeriet i en rapport om seks landsbrugsskoler.

borrislandbrugsskole.jpg

Seks landbrugsskoler har over et par år modtaget 50 millioner kroner fra Undervisningsministeriet. Især skolen i Borris kritiseres for at have optaget mange østeuropæiske studerende med statstilskud uden at have orden i uddannelsesaftalerne. Det har fagforbundet 3F kritiseret, fordi de fleste er headhuntet fra østlandene - men aldrig har kunnet få en hel landbrugsuddannelse. Undervisningsministeriet erkender, at loven har været svær at tolke, men undersøger videre, om skolerne skal betale dele af deres statstilskud tilbage. Knap 72 procent af eleverne på Borris Landbrugsskole var i 2008 udlændinge.