Krav om akutbil til Lemvig nu

Akutbilen skal til Lemvig nu. Det kræver byens viceborgmester, Jørgen Nørby.

Falck_10.jpg

Viceborgmesteren i Lemvig Kommune, Jørgen Nørby, mener at borgerne i Lemvigområdet har krav på en lægebemandet akutbil allerede nu, fordi den døgnåbne akutmodtagelse i Holstebro er lukket om natten.

Det betyder, at der allerede er langt for borgerne i det nordvestjyske område, når de har brug for akut hjælp, og derfor kan de ikke vente på planerne om et eventuelt nyt stort supersygehus.

Jørgen Nørby sidder også i regionsrådet i Region Midtjylland, og han kommer med forslaget sammen med den øvrige Venstre-gruppe i Regionsrådet

- Når realiteten er at akutmodtagelsen i Holstebro er lukket om natten, så har borgerne i Lemvigområdet allerede nu meget langt til hjælp. Akutbilen vil skabe den tryghed hos borgerne, som de har krav på, siger han til DR Midt&Vest.