Krarup og Østerby i Sport Event

Lars Krarup og H.C. Østerby er med i bestyrelsen for Sport Event Denmark de kommende fire år.

141222KrarupOsterby.jpg

Landsdelen er også de kommende fire år repræsenteret i bestyrelsen for Sport Event Denmark. Nyt ansigt er Holstebro-borgmester H.C. Østerby, mens Lars Krarup fra Herning er blevet genudpeget som formand. Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

- Vi er netop kommet på finansloven, og vi kan arbejde endnu mere strategisk, hvor vi tidligere er gået efter alt, der rør sig. Så det er en stærk organisation, siger Lars Krarup.

Lars Krarup har været formand i syv år og kan ikke genvælges efter denne periode.

- Derfor har det været vigtigt at få H.C. (Østerby red.) med, så landsdelen er stærkt repræsenteret - også når denne periode er slut, fortæller Lars Krarup.

80 procent af de sportsbegivenheder, Sport Event Denmark har forsøgt at få til landet, er lykkedes.

Desuden er Johs Poulsen genudpeget for Idrættens Analyseinstitut. Læs mere om de nye bestyrelser under Kulturministeriet ved at trykke her.