Krak koster kassen for kreditorer

Efter to års arbejde er kuratorerne ved at have overblik over tabene i det tidligere Borup Gruppen i Knudby.

19Pengeseddel.Consolidate001.jpg

Den samlede gæld løber formentlig op i mere end 100 millioner kroner, det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Borup Gruppen kollapsede økonomisk i efteråret 2008, og alene konkursen over et større kreaturbrug og dele af Borup Maskinstation udgør en gæld på ca. 60 millioner kroner.

- Det ender i blodrøde tal, siger Arne Ruskjær fra advokatfirmaet Funch & Nielsen i Skive, som også venter at afslutte boet i år.

Kammeradvokat Boris Frederiksen forventer, at en del kreditorer ender med røde tal i omegnen af 30 millioner kroner som konsekvens af krakket.