Kommuner går i sort

Lørdag aften går adskillige byer i Midt- og Vestjylland i sort - og det er helt med vilje.

Mellem 20.30 og 21.30 blir alt gadelyset slukket i kommunerne Holstebro, Ikast-Brande, Vesthimmerland, Thisted, Skive, og Mors. Kommunerne har meldt sig til Sluk-Lyset-kampagnen, der er verdensomspændende og handler om at reducere energiforbruget. Samtidig med at kommunen slukker gadelyset, opfordres borgerne til også at slukke lyset i hjemmet.

Flere af kommunerne har også underskrevet en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være klima-kommune, hvor de lover at reducere energiforbruget med to procent hvert år.