Klavs Bruun blandt landstræner-favoritter

Klavs Bruun Jørgensen er blandt en af favoritterne til at afløse Ulrik Wilbek på landstrænerposten. Det skriver Ekstra Bladet.

klavs_bruun_15082013_0.jpg

Den nuværende herrelandsholdtræner Ulrik Wilbek deltager engageret i at finde sin afløser.  Der er ifølge Ekstra Bladets vurderinger god sandsynlighed for at landstrænerroret endnu en gang bliver overtaget af midt- og vestjyske hænder i form af Team Tvis Holstebros træner Klavs Bruun Jørgensen.

Klavs Bruun Jørgensen har selv spillet 168 kampe på det danske håndboldlandshold. Hvorefter han valgte at fokusere på trænergerningen i AG København og sidenhen TTH. Den 39-årige Team Tvis træner har allerede fået en smagsprøve, Ulrik Wilbek har nemlig flere gange brugt ham som gæstetræner på landsholdet.

Ulrik Wilbek takker af som landstræner til sommeren 2014. Klavs Bruun Jørgensen har kontraktudløb i TTH den 30. juni 2014.