Kiærskou assistent i Viborg HK

Den tidligere landsholds - og Viborg HK-profil Lotte Kiærskou skal være assistent for cheftræner Christian Dalmose i de kommende seks måneder.

Viborg HK.jpg

Viborg HK kunne i går fortælle, at klubben endnu engang har forlænget kontrakten med deres guldfugl, Rikke Skov.

Men klubben har også hentet andre kræfter til klubben. Det er den tidligere landsholds - og Viborg HK-profil Lotte Kiærskou, der skal være assistent for cheftræner Christian Dalmose i de kommende seks måneder.

Godt supplement på trænerbænken

Her skal hunhjælpe med såvel det taktiske oplæg til kampene og assistere Dalmose og holdleder Liss Kristensen under kampene.

- Christian og Liss har stået meget alene, så vi er rigtigt glade for at få en til at supplere dem, siger Viborg HK's direktør Nikolai Norup.

Lotte Kiærskou spillede i Viborg fra 2001 til 2005. Hun har også optrådt for både Frederikshavn og Randers.

Viborg HK er lige nu nummer to i kvindernes håndboldliga, fire point efter Team Esbjerg og med samme pointtal som Team Tvis Holstebro og FC Midtjylland, der er nummer tre og fire.

/ritzau/