Kendt designer besøger minkfarm

Designeren Jørgen Simonsen bruger meget pels i sine kreationer. I dag besøgte han en lokal minkavler.

Topdesigneren Jørgen Simonsen lagde i dag vejen forbi en minkfarm. Foto: Allan Ødegaard, TV MIDTVEST

Det er ikke hver dag, minkfarmen ved Humlum får besøg fra modens Paris. Men det skete i dag. De fik nemlig besøg af topdesigneren fra Struer, Jørgen Simonsen.

Der er ikke andre, der gør, som han har gjort. 

Ole Nielsen, minkfarmer

Han havde taget fri fra sit skrædderarbejde og catwalks i Paris og tog til Humlum for at se de danske råvarer.

- Han er jo virkelig en etter på sit felt. Og jeg er rigtig stolt af, at han bruger så meget pels, som han gør, siger Ole Nielsen, som er minkavler.

Læs også Topdesigner Jørgen Simonsen: - Jeg går altid efter det ultimative

Jørgen Simonsen bruger nemlig mange naturlige råvarer.

- Der er ingenting, der slår naturen. Vi kan gøre, hvad vi vil i forskellige tilvirkningsmetoder, men det bliver aldrig lige så smukt, som når det er et rent naturprodukt. Og det er det her, siger topdesigneren.

Afstand til pels

I Indblik Søndag fortalt vi historien om Struerdrengen Jørgen Simonsen, der som ganske ung tog til Paris og kom ind i de mest prestigefyldte modehuse. Og i dag klæder han superstjerner på med Haute Couture i sit eget navn.

- Der er ikke andre, der gør, som han har gjort. Og så gør han det bare og lykkes med det. Det er kanon, siger Ole Nielsen.

Læs også Jørgen Simonsen vender hjem

Ole Nielsen har 4000 minktæver, og pels har længe været en del af moden. Men der er nogle forbrugere, der er begyndt at tage afstand til brugen af pels.

- Hvis jeg med god samvittighed kan bruge et par lædersko eller spise en kylling, så er det her på fuldt ud samme niveau. Også selvom de måske ser mere nuttede ud end en høne gør. Så jeg kan simpelthen ikke se forskellen, siger Jørgen Simonsen.

Jørgen Simonsen har en udstilling på Gimsinghoved i Struer indtil den 18. marts. 

02:04

Designeren Jørgen Simonsen bruger meget pels i sine kreationer. I dag besøgte han en lokal minkavler.

Luk video