Kappeklædte dommere i byretten

Den 1. august skal dommerne i byretten til at bære dommerkapper ligesom kollegerne i landsretten og højesteret. Men i byrretten får kapperne en blandet modtagelse.

19DommerKapper.jpg

Indtil nu har dommerne i byretten mødt på arbejde i deres almindelige tøj. Men fra den 1. august skal der bæres mørkeblå kapper i retten.

- I byretten er det mere uformelt. Og vi risikierer at miste nærheden, og det umiddelbare, siger byretsdommer i Holstebro Byret, Hardy Bruunsgaard Pedersen.

Og han er ikke den eneste der ikke bryder sig om den nye uniform. Faktisk er to ud af tre byretsdommere imod at bære kapper.

Dommerne kan blive for fjerne

Men det er ikke kun dommerne der er bekymrende for den nye dresscode. Også på advokatkontorerne spekulerer de på, hvad de nye kapper kan komme til at betyde.

- I værste fald tror jeg, at der er nogle borgere der kan blive bekymrede for, om de afgørelser der bliver truffede er de rigtige. Fordi de oplever at det er en dommer, der er for fjern for dem, siger Karen Marie Jespersen der er advokat i Silkeborg.

Og den bekymring deler Hardy Bruunsgaard Pedersen.

- Ens personlighed spiller jo igennem, og der kan jeg godt have fornemmelsen af, at en del af min personlighed bliver fjernet, idet jeg får sådan en kappe på, siger han.

Det er en lov fra 2009, der forbød religiøse symboler i danske retssale, der har banet vejen for dommernes nye garderobe.

Se indslag om sagen herunder:

1:58
Om en uge skal dommerne i byretten til at vænne sig til en ny garderobe. de skal nemlig til at bære dommerkapper som kollegerne i Landsretten og Højesteret. Men i byrretten får kapperne en blandet modtagelse.