Kamp om Pleidrups afløser

Foreløbig har tre socialdemokrater meldt sig til at afløse afdøde Egon Pleidrup på posten som folketingskandidat.

Egon Pleidrup Poulsen.jpg

Så er det ved at være sidste chance, hvis man drømmer om en fremtid som folketingskandidat for socialdemokraterne i Thy og på Mors.

Ind til videre har tre kandidater meldt sig til at overtage kandidaturet efter afdøde Egon Pleidrup Poulsen. John Christensen fra Mors kæmper foreløbigt om kandidaturet mod Morten Bo Bertelsen og den unge kandidat Simon Kollerup.

Om Ole Vagn Christensen, der sidder i folketinget lige nu for socialdemokraterne, har ikke fortalt om han er kandidat eller ej. Men han kan også nå det lidt endnu. Sidste chance for at melde sig under de røde faner er det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i aften.

På mødet i aften bliver det sandsynligvis også besluttet at kandidaten skal findes ved en urafstemning blandt de socialdemokratiske partimedlemmer. Thisted-kredsen regnes i øvrigt for en sikker valgkreds for socialdemokraterne.