Kamp for gratis tandlæge til socialt udsatte

100.000 socialt udsatte og hjemløse kommer aldrig til tandlæge, men nu vil flere tandlæger kæmpe for gratis behandlinger til denne gruppe.

Foto: Randers Kommune

På en konference i Silkeborg i dag diskuterede tandlæger og andre fagpersoner, hvordan man får flere hjemløse til at sætte sig i tandlægestolen. Folkene bag konferencen mener nemlig, at det i dag er for tilfældigt, hvem der får hjælp:

- Det skal være en samfundsopgave. De her penge skal ud til kommunerne og regionerne, og så skal det være gratis for de her mennesker at gå til tandlæge, mener Lars Høvenhoff, der er overtandlæge i Randers Kommune.

Tandlægerne efterlyser en lovændring, der kan sikre gratis behandling, og de bliver bakket op af socialdemokraternes sundhedsordfører:

- Vi ønsker ikke at lave mere lovgivning end nødvendigt, men det er også derfor jeg siger; kom med de gode modeller og løsningsforslag til, hvordan vi kan gøre det, siger Flemming Møller Mortensen.

Mød en af de tidligere hjemløse, der har stort behov for tandlægehjælp i indslaget herunder: 

02:25

Mange udsatte får ikke gjort noget ved de dårlige tænder, fordi de ikke passer ind i det etablerede tandlægesystem.

Luk video