Kammeraterne besøgte Mojo

Spillerne i Thisted FC rystede over overfaldet på deres hold-kammerat

060909_Spillere001.jpg

Cheftræner Peter Enevoldsen og flere af spillerne fra Thisted FC var mandag en tur på sygehuset for at besøge deres holdkammerat Mojo Kingsley.

Den nigerianske forsvarsspiller blev natten til søndag udsat for et groft overfald, da han var på vej hjem efter en tur i byen. Han ligger stadig på intensiv afdelingen, og kammeraterne var rystede over at se deres kammerat så hårdt medtaget.

Kammeraterne beskriver Kingsley som en stille og rolig fyr, der på ingen måde er provokerende eller frembrusende.

- Der er nogen mennesker, der opsøger sådan noget. Kingsley er i hvert fald ikke een af dem, siger holdkammeraten Andreas Kristiansen.

Interview med Andreas Kristiansen og cheftræner Peter Enevoldsen:

Læs også: Mojo stadig hårdt medtaget.

Fodboldspiller udsat for grov vold