Juleøl i aften: Politiet opfordrer til ro og hygge

Midt- og Vestjyllands Politi har ekstra folk på arbejde i aften, når den traditionsrige juleøl bliver frigivet

J-dag julemænd
Foto: Martin Sylvest Andersen/Scanpix 2011

Der er fodboldkampe i Herning og Silkeborg. Og så er det en lidt anderledes fredag aften, end normalt.

Klokken 20.59 bliver juleøllen nemlig frigivet. Og det plejer at give ekstra beduggede gæster på landsdelens værtshuse og diskoteker.

- Der plejer at være mange i byen, sådan en aften, siger vagtchef Erik Kristensen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Han opfordrer folk til at undgå at komme i klammeri.

- Lad være med at gå i diskussion med folk. Gå i stedet, hvis der bliver optræk til ballade, siger han.