Jensens Foods åbner ny produktion i Struer

En helt ny sous-vide-produktion i Struer skal skabe flere arbejdspladser og mere økonomisk overskud i Struer.

Jensens Food i Struer vil nu satse på en helt ny sous-vide-produktion.
Jensens Food i Struer vil nu satse på en helt ny sous-vide-produktion.
Foto: Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix

Jensens Foods i Struer åbner fredag den 12. april en helt ny sous-vide linje, hvor de skal fremstille 12 nye kødprodukter, der er vakuumpakket og langtidstilberedt i lang tid i vandbad.

- Det er en stor dag for forretningen, og det er en stor dag for lokalsamfundet og for virksomheden her, siger Paul Taylor, der er direktør i Jensens Foods, Struer og fortsætter:

- Over de næste tre år har vi sat 30-50 millioner kroner til side til at investere i udviklingen af denne her forretning, siger han.

Ind til for nylig foregik produktionen af kødet i Polen. Nu er der ansat 35 personer til den nye produktion, og der er planer om endnu flere.

- Indtil videre har vi udviklet 12 nye produkter, og i fremtiden vil vi også udvikle flere spændende produkter. Det betyder vækst og udvidelse for Struer og flere jobs i området i fremtiden, siger Paul Taylor.

Direktøren tror, at der inden årets udgang vil være ansat yderligere 20 personer i den nye produktion, og året efter yderligere 20-30 medarbejdere.