Fotovognen besøger Natholdet i København: Interview i metroen er ved at gå galt

Fotovognens besætning var på udebane, da de besøgte Anders Breinholt og Natholdet i København.

01:00

I klippet her kan du se Fotovognens besøg i Natholdet.

Det er egentlig stik imod Fotovognens koncept, det der med at tage til storbyen.

Læs også Rasmus overrasker Fotovognen på video: - Et lynhurtigt indfald

Men når venskabsprogrammet Natholdet inviterer til hovedstaden, så er det straks en anden snak.

- Vi tøvede ikke med at sige ja i et sekund. Nu har vi lavet over 40 programmer fra det midt- og vestjyske, så hvorfor skulle vi ikke kunne tage over og få os snak med københavnerne, lyder det fra vært Vibeke Nipper.

- Vi tror egentlig det gik rigtig godt. Vi er enormt spændte på at se det færdige resultat, tilføjer medvært Anders Toft Bro.

Anders Toft Bro, Anders Breinholt og Vibeke Nipper under optagelserne i København.  Foto: Line Morell Holm, TV MIDTVEST

Interview tæt på at gå galt

Under Fotovognens besøg i det københavnske står den blandt andet på en køretur i den nye metro.

En oplevelse, Anders Toft Bro havde set frem til, men som samtidig var ved at koste ham en tur ud over siden på en rulletrappe, da han skulle lave et hurtigt interview med en forbipasserende.

- Jeg fandt da ud af, at det er noget farligt noget med sådan en rulletrappe, lyder det grinende fra Anders Toft Bro.

- Det er ikke noget, jeg har været vant til fra min barndom i Thyborøn. Jeg havde 65 kilometer til den nærmeste rulletrappe. 

Episoden kan du se i videoen øverst i artiklen.

Hvordan optagelserne ellers udartede sig, kan du se om præcis en uge, tirsdag i uge 44, når Natholdet, med vært Anders Breinholt i spidsen, sender en specialudgave med Fotovognens besøg.

08:32

Her kan du se Natholdets besøg i det midt- og vestjyske i foråret 2019.  Video: Louise Deruginsky, TV MIDTVEST

Luk video