Ingen pris til Thisted

Thisted Kommune var med i opløbet, men blev slået på stregen om at blive Danmarks bedste til integration.

Thisted_Kommune_ext_1.jpg

Det blev i stedet Assens Kommune der løb med titlen, da integrationsministeriet i dag kårede den kommune i landet, der har været bedst til integration.

Stolt alligevel

- Jeg er tilfreds med, at kommunens indsats er blevet anerkendt. Det er en fornøjelse at være nomineret, siger borgmester Lene Kjelgaard Jensen, V, fra Thisted efter nederlaget til Nordjyske.dk.

Der blev i dag uddelt i alt fem priser og det var social- og integrationsminister Karen Hækkerup, der stod for overrækkelsen, som fandt sted i København.