Ingen glæde over rekordfangst

Fiskerne lander I øjeblikket rekordstore rødspættefangster, men prisen er så lav, at det ikke kan glæde fiskerne.

Tirsdag landede skipper Tommy Bach en rekordstor rødspættefangst på 80 ton i havnen i Thyborøn. Men fangsten, der ikke er set større i havnens historie, gør ikke Tommy Bach til en rig mand. Prisen på fisken er så lav, at det selv med rekordstore fangster dårligt kan betale sig.

- Fakta er jo nok, at der i øjeblikket er flere fisk på markedet end der er efterspørgsel til. Vi har en opgave, vi skal have løftet sammen med vores eksportører. Konsekvensen vil jo blive, at vi begynder at falde fra en ad gangen, siger Alfred Fisker Hansen næstformand for fiskeriforeningen i Thyborøn.

Lave priser tvinger fiskerne mere på havet

Sidste år var Skipper Tommy Bach på havet i 311 dage sidste år, og selv om han lander kæmpefangster overvejer han sin fremtid i faget.  

- Jeg gider ikke mere. Jeg får jo ingenting ud af det, siger Tommy Bach

- Det her er nok den dybeste krise, der har været i den tid jeg har fisket i hvert fald, siger Alfred Fisker Hansen.  

 

 

Se indslag her:

02:43 Luk video