Indbrud i to apoteker

Et apotek i Vildbjerg og et apotek i Karup blev natten til mandag udsat for indbrud. Efter en kort biljagt blev gerningsmanden bag det ene indbrud dog anholdt.

Klokken 1.18 natten til mandag brød tre maskerede mænd ind i et apotek på Søndergade i Vildbjerg.

De knuste forruden, stjal parfumeprodukter for et ukendt beløb, og forsvandt fra stedet i en grøn bil i sydlig retning.

Politiet er på bar bund i sagen, og de efterlyser vidner, der har set gerningsmændene køre fra stedet.

Indbrud i Karup

Halvanden time senere blev et apotek på Herningvej i Karup også udsat for indbrud. Ruden i fordøren knust, og tyven stjal medicin og et kontant beløb, hvorefter han flygtede fra stedet.

Det lykkedes dog ikke for denne tyv, at slipper afsted fra indbruddet, uden at blive anholdt.

Kort tid efter indbruddet opdager Politiet i Herning en bil i høj fart bil i høj på vej ind mod Herning. Patruljen sætter efter bilen, og efter en kort jagt lykkedes det at anholde en 32-årige mand fra Thisted, hvis bil indeholdt både penge og medicin fra indbruddet i Karup.

Den 32-årige mand er kendt af Politiet i forvejen, og han vil tirsdag eftermiddag blive fremstillget i Grundlovsforhør, sigtet for indbruddet mod apoteket i Karup samt for spirituskørsel.

Ingen sammenhæng

Det er nærliggende at tro, at det er den/de samme gerningsmænd, der står bag indbruddet mod både apoteket i Vildbjerg og i Karup. Men ifølge lokalpolitiet i Herning, er de nærmest sikre på, at det ikke er tilfældet.