Se video: Brand ved psykiatrisk sygehus udvikler kraftig røg i Viborg

På nuværende tidspunkt vurderer politiet, at arbejde med at tagpap på bygningen kan være skyld i branden.

Branden udvikler kraftig røg. Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

Røgskyen kan ses på lang afstand. Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

1 af 4

En brand, der begyndte først på eftermiddagen mandag, hærger fortsat en bygning ved Regionspsykiatrien i Søndersøparken i Viborg. Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, René Pagh. 

Læs også 25 brandfolk kæmpede med brand i Viborg

- Vi har en indsatsleder, to patruljer og hjemmeværnsfolk til at afspærre, på stedet. Vi har lige rekvireret flere folk derned til, og det ryger vist mere, end det har gjort før, lyder meldingen. 

Ifølge vagtchefen er det de små veje ned til søerne i Viborg, hvor der kan være afspærret, og her må folk altså fortsat finde alternative ruter. 

Det er en bygning, der bruges til møder, der er brudt i brand, og der har derfor ikke været patienter, der skulle evakureres i forbindelse med branden.

Arbejde med tagpap kan være årsag

Tidligere på dagen fortalte den daværende vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, at bygningen i øjeblikket er under renovering, og det kan være i forbindelse med dét, at branden er opstået.

- Bygningen er ved at blive renoveret, og de har været ved at lægge tagpap på. Det kan formentlig være årsagen, lød det fra vagtchef, Ole Vanghøj.

TV MIDTVEST arbejder fortsat på at få en kommentar fra indsatslederen ved Midtjysk Brand og Redning. Det har endnu ikke været muligt.

Artiklen er opdateret klokken 16.32 med video og seneste nyt.

00:28

Branden udvikler røg, der kan ses på lang afstand.

Luk video