I livsfare efter påkørsel

En 73-årig kvindelig fodgænger er i livsfare efter en påkørsel ved Nørre Snede onsdag aften.

Politi.dk logo_0.jpg

Kvinden kom gående i rabatten sammen med sin søn og dennes kæreste, da en varebil kom kørende med ca. 50-70 km/t.

Slynget hen ad vejenFøreren af varebilen mistede herredømmet over vognen og skred ud i rabatten. Her ramte bilen den 73-årige kvinde, som blev slynget hen ad vejen for til sidst at lande på en mark.Herved pådrog hun sig kraniebrud og flere brud på knogler.

Opereret i natKvinden, som kommer fra København, blev kørt på hospitalet i Aarhus, hvor hun i løbet af natten er blevet opereret, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jeppe James Olsen. Kl. 0.50 meldtes hun stadig i livsfare med indre blødninger.

Uden kørekort

Føreren af varevognen er 24 år og fra Nørre Snede. Han kørte varevognen, selv om han er frakendt førerretten. Foreløbige vurderinger tyder på for høj fart i forhold til forholdene, oplyser politiet.