Hviderussiske dansere i Nykøbing

Folkedans, sang og musik på den hviderussiske måde. En danse- og sangtrup fra Hviderusland gæster i disse dage Nykøbing Mors.

Borgere i Nykøbing Mors kan i øjeblikket opleve en trup fra Hviderusland opføre traditionelle danse. Det er foreningen Dinesmindes Venner, der har inviteret dansetruppen på besøg.

- Man ser nogle børn med en livsglæde, som man ikke ser i Danmark. Så kan man ikke lade være med at hjælpe dem, siger leder af Dinesmindes Venner, Dan Dissing Madsen, til TV/MIDT-VEST.

Det er ikke første gang, at truppen er på besøg. Faktisk har den besøgt Nykøbing Mors de sidste 20 år. Truppen optræder blandt andet på Nykøbing Teater mandag klokken 19, og herefter rejser truppen videre til Holland.

Oplev de hviderussiske dansere her: