Hvide Sande Masterclass lukker ned

Efter 10 år med Hvide Sande Masterclass er det nu slut. Projektet lukker ned.

Foto: Ole Hald, TVMIDTVEST

Bestyrelsen for Hvide Sande Masterclass har valgt at lukke ned for projektet, som har eksisteret i 10 år.

Det sker på baggrund af, at lederen af Hvide Sande Masterclass, Anne-Marie Hjelm, ønsker at stoppe. Hun vil stedet samle kræfterne omkring sit arbejde som korleder og organisk.

- Det har været 10 fantastiske år i selskab med mere end 300 unge, dygtige klassiske musikere fra hele verden - superdygtige professorer og akkompagnatører. Hele eventyret har været muliggjort takket være dygtige bestyrelsesmedlemmer og en fantastisk opbakning fra lokale frivillige hjælpere og politisk, praktisk, økonomisk og pressemæssig dækning. Af ganske særlig betydning for de unge musikere har det været at møde et talstærkt og entusiastisk publikum, siger Anne-Marie Hjelm.

120 koncerter med centrum i Hvide Sande og spredt ud over hele Region Midtjylland - fra Lyngvig fyr til Musikhuset i Aarhus

Hvide Sande Masterclass har med sine 120 koncerter og undervisning på højt niveau bragt stor glæde og inspiration til mange unge musikere i deres krævende konservatoriestudier. Ved Hvide Sande Masterclass bliver unge klassiske musiktalenter fra hele verden undervist af internationalt anerkendte professorer.

Bestyrelsens formand Erik Enevoldsen udtaler, at bestyrelsen fortsætter uændret, indtil det er endeligt besluttet, hvad der skal ske fremover, og hvordan de 10 Masterclass-år rundes af.

02:00

TV MIDTVEST var med til Hvide Sande Masterclass sidste år, hvor musikinteresserede kunne høre klassisk musik i absolut verdensklasse til koncerter og workshops over hele byen.

Luk video