Nye Borgerlige: Hotelforpagter kæmper for vestjysk mandat
En hotelforpagter fra Vedersø og en folkepensionist fra Kjellerup skal forsøge at føre Nye Borgerlige i folketinget. Partiet står til at komme ind på landsplan, men i Midt- og Vestjylland ser det sværere ud.
For lidt over et år siden hev Nick Mogensen teltpælene op og flyttede til Vedersø. Her blev han sammen med sin bror forpagter af Vedersø Klit Badehotel.
Sammen kæmper de to brødre for at få liv i det gamle hotel ved vestkysten, som har ligget stille i flere år med skiftende forpagtere.
Men som om den udfordring ikke er stor nok, så sagde Nick Mogensen i august sidste år ja tak til at blive spidskandidat for Nye Borgerlige i Vestjyllands Storkreds. Nu skal han i et næsten nyt parti og med et helt nyt kandidathold forsøge at blive valgt til folketinget.
Fra Kjellerup til Nordjylland
Som spidskandidat afløste Nick Mogensen en anden midt- og vestjyde, den pensionerede ledelseskonsulent Poul Højlund fra Kjellerup. Han skulle egentlig have kæmpet for Nye Borgerlige i Vestjyllands Storkreds, men blev af partiet bedt om at stå i spidsen i Nordjylland i stedet for.
Og det kan vise sig at blive Poul Højlunds held. I hvert fald viser de geografiske prognoser fra det politiske medie Altinget, at Nye Borgerlige er tættere på et mandat i Nordjyllands Storkreds end i Vestjylland. Så måske må 65-årige Poul Højlund tage en tørn som ”ny i job” på Christiansborg efter valget.
Partiet på kanten af spærregrænsen
Det er ikke givet på forhånd, at Nye Borgerlige kommer i folketinget. Siden partiet blev stiftet i 2015 har det først kæmpet for at samle nok vælgererklæringer og derefter for at komme over spærregrænsen.
Partiets stramme linje på indvandrerområdet ligger langt til højre blandt de politiske partier. Men siden de blev dannet, er Stram Kurs kommet til, som lægger sig endnu yderligere i det politiske landskab, og senest ser det i meningsmålingerne ud til, at Stram Kurs er på vej direkte i folketinget.
I meningsmålingerne ligger Nye Borgerlige på lidt over to procent af stemmerne på landsplan, hvilket også giver plads i folketinget. Men stemmerne skal ikke flytte sig meget, før spærregrænsen nærmer sig.
Så er bloggen åben
Hej med Jer
Så sidder Nick Mogensen klar ved tasterne, og begynder at besvare jeres spørgsmål.
Spørg løs
Vh
Kåre - TVMV