Hjernehviskerne: Hjælp os, så hjælper vi dig videre

Kender du det med at der er noget, man rigtig gerne vil. Men man tør ikke, fordi man er bange for hvad naboen tænker? I en ny serie undersøger Hjernehviskerne bl.a. janteloven. Og de er klar til at hjælpe dig, hvis du ønsker en forandring i dit liv.

Skal du have den tredje café Latte sammen med Hjernehviskerne? Skriv en mail til hjernehviskerne@tvmidtvest.dk Foto: Kevin Kjær Lauridsen, TV MIDTVEST

I en ny serie på TV MIDTVEST, vil Hjernehviskerne undersøge forskellige emner, f.eks. janteloven, koncentration og kreativitet. Til det søger vi medvirkende, som ønsker en forandring.

Jeg kan gå ind og sørge for, at man ikke får den umiddelbare respons fra kroppen. Altså hvis man f.eks. er bange for fugle, så reagerer kroppen så snart man ser en fugl. Den reaktion kan jeg gøre noget ved med hypnosen. Og så kan Mikkel give nogle værktøjer, som man bevidst kan bruge derefter.

Lasse Kvist, Hypnotisøren fra Skive

Hjernehviskerne består af hypnotisør, Lasse Kvist, og tankelæser, Mikkel Gundersen. Tilsammen kan de arbejde både på det underbevidste og det bevidste plan.

 - Jeg kan gå ind og sørge for, at man ikke får den umiddelbare respons fra kroppen. Altså hvis man f.eks. er bange for fugle, så reagerer kroppen så snart man ser en fugl. Den reaktion kan jeg gøre noget ved med hypnosen. Og så kan Mikkel give nogle værktøjer, som man bevidst kan bruge derefter, siger Lasse Kvist, også kendt som Hypnotisøren fra Skive.

Mikkel Gundersen har bl.a. været konsulent for Rune Klan og Ørkenens Sønner, og han har et helt konkret råd, hvis man f.eks har svært ved at tale foran en stor forsamling.

 - Det er helt naturligt, hvis man ikke kan lide at tale for store forsamlinger. Det er skrækindjagende. Forsvarsmekanismerne sætter i gang, man bliver tør i munden, pulsen stiger og man bliver ufokuseret. Men hvis man i stedet finder én person at fokusere på og tale til ad gangen, så kan hjernen meget lettere håndtere det. Man skal naturligvis ikke tale til den person hele tiden, men fokusere, tale, holde pause og så finde en ny person at tale til. Jeg kalder metoden for ”kontakt – snak - pause”, siger Mikkel Gundersen.

Besøger tre byer

Efter sommerferien kommer Hjernehviskerne til Nykøbing Mors, hvor de vil undersøge Janteloven. Derudover besøger de Skjern og Ikast, hvor temaerne er henholdsvis koncentration/motivation og kreativitet. Når de besøger byerne stiller de sig op med en hjernebod et synligt sted i byen, hvor alle kan komme forbi med stort og småt. Ca. en uge efter laver de et show i byen, og det bliver med garanti både tankevækkende og underholdende.

Hvis du kunne tænke dig at få en forandring i dit liv, f.eks. blive bedre til at præstere, få mere styr på tankerne, slippe af med en dårlig vane eller noget helt fjerde, så skriv til hjernehviskerne@tvmidtvest.dk

Lær dem at kende:

Hvis du er nysgerrig på hvem Hjernehviskerne er, kan du se mere om dem her:

Se udsendelserne med Hypnotisøren fra Skive, Lasse Kvist. 

Se et tankevækkende og underholdende foredrag, Mikkel Gundersen holdt som taler ved en TED talk.

00:45

Se en kort præsentation af Hjernehviskerne her

Luk video

Følg Hjernehviskerne på Facebook: