Herning-skole snakkede terror med elever

Den kristne friskole i Herning brugte onsdag tid på at tale om weekendens terrorangreb i København.

150218TerrorBoern.jpg

Terrorister, muslimer og ytringsfrihed var onsdag på skoleskemaet på Midtjyllands Kristne Friskole i Herning.

- Jeg forsøger at tage det fra deres eget udgangspunkt - hvad ved de i forvejen, og hvilket niveau er de på. Man behøver ikke pensle en masse ud, men det handler om at få sat de brikker, de allerede har i hovedet, lidt på plads, forklarer lærer Mette Andersen.

Udover at få brikkerne på plads, handler det om at give børnene ro i maven.

- Man kan blive mere tryg ved at snakke om det i skolen, for så får man mere at vide, så man ved, at det er overstået nu. Jeg synes, det er godt, lyder det fra Rebekka Christensen, der går i 4.b.

Størstedelen af eleverne på den kristne friskole i Herning har brugt undervisningstid på at tale om terrorangrebet i København.

5:29
Terrorangrebet i København er på skoleskemaet på den Kristne Friskole i Herning