Her kan de ældre rejse tilbage i tiden: Vi ser glimtet i øjet

Boliger indrettet som i 50´erne og 70´erne udgør et nyt tilbud til borgere med demens.

Svinget i Klinkby er seks tidligere ældreboliger, der er blevet bygget om. Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

1 af 2

Lemvig Kommune indviede fredag et nyt tilbud til borgere med demens.

Svinget i Klinkby er seks tidligere ældreboliger, der er bygget om til en slags tidslommer. For eksempel boliger indrettet som i 50´erne og 70´erne - og en gammel frisørsalon og et rum indrettet til "mandehørm" med træværksted.

00:44

Interview med demenskoordinator Dorthe Lehbert.

Luk video

Meningen er så, at gamle rekvisitter skal minde de demensramte om en tid, som de mindes med glæde. Og målt ud fra de første erfaringer er det en rigtig god idé.

- Vi oplever borgere, som er meget stille i eget hjem, for hvad skal man snakke om, hvis sproget ikke er så ligetil længere. Og lige pludselig er snakken meget nemmere. Det er da vildt fantastisk at se, siger demenskoordinator Dorthe Lehbert.

Hun understreger, at de tidligere ældreboliger ikke er et museum. De skal i høj grad bruges. 

- Det kan være meget svært, når hukommelsen driller. Men lige pludselig får vi glimtet i øjet og den spøjse bemærkning. Kan du huske dengang? Det giver en lykkefølelse, siger hun.

De nye aktivitetshuse er et tilbud til alle borgere med demens i Lemvig Kommune. Der er også indrettet et gæstehus, hvor pårørende kan overnatte.

Et af de nye tilbud er en gammel frisørsalon.  Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

  

02:50 Luk video