Heltemodig indsats ved brand

En brand i Bækmarksbro kunne være endt fatalt, hvis ikke to betjente havde handlet resolut.

BrandStutteri_0.jpg

Kl. 4 torsdag morgen fik politiet en anmeldelse om en brand på Stutteri Klosterheden - en større ejendom med heste.Her stod en bygning fyldt med hestegødning kraftigt omspændt af flammer.

Ville redde hesteRøgen herfra drev over mod en anden bygning fyldt med heste.Da politiet kom til ejendommen på Ringkøbingvej 143 ved Bækmarksbro, var to kvinder i færd med at redde heste ud af bygningen.

19-årig savnet

De gjorde politiet opmærksom på at en 19-årig kvinde, som havde hjulpet med at få hestene ud, ikke var blevet set i et stykke tid og formentlig befandt sig i stalden.

BevidstløsUden tøven skyndte de to betjente sig ind i den røgfyldte stald. Bagest i stalden fandt de pigen bevidstløs i en hesteboks. Hun blødte fra sår i hovedet, angiveligt fordi hesten havde sparket hende eller trampet på hende. Hesten var stadig i boksen.

Flænge i hovedetPolitiet fik kvinden ud, og hun nåede at komme til bevidsthed inden ambulancen kørte hende og de to andre kvinder på skadestuen i Herning. Den 19-årige slap med en flænge i hovedet, og alle tre forventes udskrevet ved middagstid.

Flot indsats

De to betjente blev også indlagt til observation for røgforgiftning. De blev udskrevet ved 8-tiden torsdag morgen.

- De har gjort et godt stykke arbejde, som vi i politiet er meget stolte af, siger vicepolitikommissær Ole Hofmansen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Selvantændt

Politiet har undersøgt branden nærmere og konkluderer, at ilden formentlig er selvantændt i hestegødningen, som ifølge politiet var stablet i 5 - 6 meters højde.