Hee flager på halv efter tragedie

Hee flager på halv efter tragedie

Flere steder i Hee er flaget idag på halv efter familietragedien, hvor tre søstre har mistet livet.

Skolen i Hee flager i dag på halv. Det samme gør flere private i byen.Idag kom frem, at også den yngste af de tre søstre har mistet livet, og det har fået endnu flere til at lægge blomster og stille lys ved familiens gård.

Lys i kirken

Hee Kirke åbnede igår dørene til kapellet, hvor folk kan gå ind og sætte lys og blomster for at mindes de tre søstre. Også idag er der åbent, og det har flere benyttet sig af.

- Det er faktisk fordi en eller anden spredte ud på Facebook, at der er åbent i kirken, så man kan sætte lys, så var vi nødt til at gøre et eller andet, fortæller sognepræst Lars Christoffersen.