HEART får tre millioner af fond

HEART får tre millioner af fond

HEART i Herning får tre millioner kroner af fond til at føre ny strategiplan ud i livet.

Det er Det Obelske Familiefond, som over de næste tre år støtter HEART med tre millioner kroner. Penge der skal bruges på at realisere udstillingskonceptet HEARTfuture.

 - De 3 mio. kr. fra Det Obelske Familiefond er afgørende for os. Pengene giver os mulighed for at lægge en plan for fremtiden med en sikkerhed for, at udstillingerne faktisk kan realiseres, siger HEARTs direktør Holger Reenberg i en pressemeddelelse og fortsætter:

 - Donationen giver råderum til at udvikle et udstillingsprogram af høj kvalitet, der har fokus på nogle af samtidens mest spændende kunstnere.

Strategi skal ruste museet

HEART tager hul på det nye HEARTfuture-program næste år.

Her præsenterer museet de to første future-udstillinger med de danske kunstnere Jesper Just og John Kørner.