Tragisk dødsfald: 58-årig fra Søndervig fundet død

Den mand der i går eftermiddags forsvandt er fundet død. Det oplyser Politiet til TV MIDTVEST.

Politibil.jpg
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Midt- og Vestjyllands Politi bragte mandagen efterlysning af en 58-årig mand fra Søndervig,der i går eftermiddags forlod sit hjem nær Søndervig og nu har været væk lige siden. Han beskrives som 187 cm høj, lyst hår, briller og iført en gul "MT Højgaard" arbejdsjakke. 

- Vi har en idé om, at han kan gå på stranden langs Vesterhavet mellem Hvide Sande og Thorsminde. Vi ved, at han har en stor interesse for fiskeri og havet, så det er vores bedste ledetråd, fortæller Lars Even, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Mellem klokken 15 og 17 søndag eftermiddag forlod manden sit hjem på Søndervig Landevej mellem Søndervig og Ringkøbing. I dag melder hans kone ham så savnet. 

Hans kone har oplyst politiet, at han ikke lider af demens eller lignende, men at han forlod hjemmet i nedtrykt tilstand.