Håndboldklub på den sorte liste

FCM Håndbolds egenkapital er for lille til, at klubben må lave nye kontrakter. Direktør Torben Kølbæk er sikker på, at problemet bliver løst inden den nye sæson.

FC Midtjylland Håndbold må i øjeblikket ikke skrive kontrakt med nye spillere - eller forlænge nuværende kontrakter.

Klubben er havnet på Dansk Håndbold Forbunds sorte liste, fordi dens egenkapital ikke er stor nok. Direktør Torben Kølbæk oplyser, at FCM skal have tilført 1,5 millioner kroner for at kunne opfylde kravet.

- Det er aldrig rart at være på den sorte liste. Det skal vi have rettet op til den nye sæson, og det sker også. Det er en hasteopgave, men ikke en panikopgave, siger Torben Kølbæk.

FCM Håndbold arbejder nu på at få tilført mere kapital, så der skal laves nye kontrakter til den nye sæson, der begynder i september.

Ud over FCM står Ajax København, Vendsyssel Håndbold og Århus Håndbold på den sorte liste.

Eksternt link - se listen over kontraktklubber under DHF.

Interview med direktør Torben Kølbæk:

01:13 Luk video