TV MIDTVEST

Han slog op: Så satte hun ild til hans hus

Foto: Flemming Christensen, TV MIDTVEST

En 22-årig kvinde fremstilles i dag i grundlovsforhør, sigtet for at sætte ild på ekskærestens hus.

Politiet i Viborg har anholdt en 22-årig kvinde og sigter hende nu for at ildspåsættelse. Kvinden fremstilles onsdag i grundlovsforhør ved retten i Viborg.

- Der er ikke nogen mennesker bygningen, men det kunne være endt fatalt for huset, siger Henrik Hansen fra lokalpolitiet i Viborg.

Tirsdag kl. 13:20 fik politiet anmeldelsen om en brand i en villa i Klejtrup mellem Viborg og Hobro.

- Det viser sig så, at der er tale om en episode imellem et par. En 34-årig mand og en 22-årig kvinde. Manden har gjort en ende på deres forhold, men det er den anden part - kvinden - altså ikke tilfreds med, siger Henrik Hansen, politiassistent ved lokalpolitiet i Viborg.   

Ifølge politiet har kvinden i vrede over bruddet valgt at sætte ild på ekskærestens hus.

- Huset har lidt sodskade i et enkelt rum, men ilden går ud af sig selv på grund af iltmangel. Men det er vist mere held end forstand, at ilden ikke breder sig til hele huset, siger Henrik Hansen.

Den 22-årige kvinde er i forvejen kendt af politiet for en lignende sag. 

 

Tip os Har du et godt tip?