Halloween-græskar er druknet
Halloween er højtid for græskar. Men de seneste måneders regn har ødelagt store dele af årets græskar-høst.
På billedet kan I se, hvordan indholdet i op mod halvdelen af græskaravler Esben Tøttrups 36.000 græskar ser ud. Græskarene i Bjerring har suget så meget vand, at de rådner og splatter sammen. Derfor kan de mange tusinde græskar ikke sælges.
Den dårlige høst får betydning for priserne på årets halloween-græskar. Græskarene bliver 5 til 10 kroner dyrere.
Se her Esben Tøttrup fortælle om de ødelagte græskar:
0:54