Gylle koster ulykker

Nogle landmænd glemmer at rydde op efter kørsel med gylle. Det giver fedtede veje og bilulykker.

Midt og Vestjyllands Politi ledte forleden efter en landmand, som grisede påvejene, og det er et generelt problem i disse uger. Landmændenes forårsarbejde er nemlig godt i gang, og det betyder masser af pløre og ælte på vejene.

Glatte veje giver ulykker

Ikke sjældent må politiet rykke ud fordi en landmand har gjort kørebanen glat med gylle og mudder. De glatte veje kan nemlig give ulykker, så nu opfordrer forsikringsselskabet Topdanmark landmændene til at sætte skilte op, hvis der er fedtede strækninger, og så i øvrigt anskaffe sig en kost til traktoren, så de kan rydde op efter sig, når dagens arbejde er overstået.

- Vi ser hvert år bilulykker, som skyldes fedtede veje, fordi en landmandikke har ryddet op efter sig efter at have kørt mellem sine marker. Forselv om landmændene er dækket gennem deres ansvarsforsikring, er det ettungt ansvar at bære, hvis ulykken også betyder, at nogen er kommet tilskade, siger Svend-Anker Worm fra Topdanmark Landbrug.