Glasbåd er turistmagnet

Jyllandsakvariet i Thyborøn har stor succes med deres seneste attraktion. En glasbåd hvor folk kan få et glimt af livet på den vestjyske havbund.

For et par måneder siden søsatte Jyllandsakvariet en båd, der har glasplader i bunden. Den skal give turisterne helt nye oplevelser af  livet i Limfjorden, og det har været en succes. Båden skulle egentlig kun sejle to gange om ugen, men nu sejler den hele 6 gange om dagen.

- Vi laver masser af ekstra ture i løbet af dagen for at kunne følge med efterspørgslen. Vi sejler fra morgen til aften, siger indehaver af Jyllandsakvariet, Michael Madsen. 

 

Vi laver masser af ekstra ture i løbet af dagen for at kunne følge med efterspørgslen. Vi sejler fra morgen til aften, siger indehaver af Jyllandsakvariet.

Michael Madsen, Indehaver, Jyllandsakvariet

 

Og turisterne er begejstrede for kigget mod havbunden.

- Det er interessant at være med på bådturen. Jeg synes, det er godt at se dyr i den frie natur, siger Michael Vogler, der kommer fra Tyskland.

Den store efterspørgsel på turene har forhindret Jyllandsakvariet i at udvikle på båden. Derfor kan det nogle gange være svært at se noget i vandet.

- Når der bliver lidt ro hen over efteråret, så skal vi finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan sætte det sammen, for der er masser af liv på bunden, siger Michael Madsen.

Jyllandsakvariet har fyldt kalenderen med ture helt indtil efteråret. På hver Limfjordssafari er der plads til 12 personer. 

02:00

Jyllandsakvariet i Thyborøn har stor succes med sin glasbåd, der er fuldt booket fra morgen til aften

Luk video