Giftig blå jord undersøges: Kan forurene grundvandet

En undersøgelse af den blå jord i Sønder Rind nær Viborg skal vise, om det giftige stof kan forurene grundvandet.

Der er i dag blevet taget prøver af den giftige jord med kemikaliet cyanid i Sønder Rind nær Viborg. Foto: Alexandra Lund Lysgaard, TV MIDTVEST

Den giftige blå jord i Sønder Rind nær Viborg er i dag blevet undersøgt.

Det drejer sig om jorden foran byens forsamlingshus, som indeholder det giftige stof cyanid.

Læs også Kommune erkender fejl: Giftig blå jord ikke dækket ordentlig til

- I dag er vi ude for at undersøge grunden, fordi vi har konstateret, at der er en forurening herude. Nu skal vi så have undersøgt, hvor udbredt forureningen er, siger Morten Bundgaard, der er kontorchef i afdelingen for jordforurening ved Region Midtjylland.

Giftig jord kan forurene grundvand

I sommers klagede borgerne i Sønder Rind over, at den giftige jord ikke var afdækket ordentligt.

Nu skal det undersøges om den blå jord udgør en risiko - ikke for mennesker, men for miljøet.

- I sidste ende er vores formål med undersøgelsen, om forureningen udgør en risiko for grundvandet, siger Morten Bundgaard.

Derfor var teknikerne, der skulle udtage prøverne, klædt i noget, der mest af alt minder om rumdragter.

- De her mennesker skal grave i forureningen og udtage prøver. Derfor løber vi ikke nogen risiko, siger Morten Bundgaard, der er kontorchef i afdelingen for jordforurening ved Region Midtjylland.

Hvis det viser sig, at jorden udgør en risiko for grundvandet, er det op til Region Midtjylland at vurdere, hvordan det skal håndteres.

Morten Bundgaard regner dog ikke med, at resultaterne vil vise nogen risiko.

02:38

I sommers lå foruenet jord med det giftige stof cyanid frit fremme i næsten tre måneder i Sønder Rind ved Viborg. Video: Alexandra Lund Lysgaard, TV MIDTVEST

Luk video