Fuld mand kørte ind i mur

Tidlig søndag morgen kørte en mand fra Spjald ind i en mur ved et hus i Hvide Sande. Politiet mistænker manden for at køre med for meget alkohol i blodet.

Politi.dk logo 2_0.jpg

Det var noget af et syn, der mødte beboerne på Nørregade 44 i Hvide Sande tidligt søndag morgen, da en mand fra Spjald var kørt ind i en mur i huset. Politiet mistænker manden for at køre med for meget alkohol i blodet.

- Hvis det viser sig det er sprit involveret, er det en alvorlig sag, siger Bjarne Højgaard fra lokalpolitiet i Ringkøbing.

Manden blev taget med Politiet for at få taget blodprøver. Midt- og Vestjyllands Politi venter nu på svar fra blodprøverne for at se om mandens alkoholpromille var for høj.

Der skete kun materielle skader ved sammenstødet.

Det var her på Nørregade 44 i Hvide Sande manden kørte ind i en mur.