Forsøg: Stenrev skal sikre Limfjorden mod iltsvind

Et forsøg med et nyt stenrev ved Livø skal sikre Limfjorden mod iltsvind.

 Sten i store mængder lægges snart på Limfjordens bund, efter at Kystdirektoratet har givet Limfjordsrådet lov til at etablere et 300 meter langt stenrev ved Livø. Det skriver DR Nordjylland.
    

01:48

Fødevareminister Dan Jørgensen var i Nykøbing for at forsøge at finde løsninger på problemet med iltsvind i Limfjorden

Luk video

- Stenrevet skal først og fremmest give mere viden om, om stenrev kan fjerne næringsstoffer fra fjorden, fortæller rådets formand Jens Lauritzen til DR Nordjylland.
    
Etableringen af stenrevet og videnskabelige målinger koster omkring 20 millioner kroner, som betales af Miljø- og Fødevareministeriet 

 

01:21

Et omfattende iltsvind truer bunddyrene i Limfjorden

Luk video

    
Og hos Seges, landbrugets videnscenter, glæder afdelingsleder Jens Albæk sig over revet.
    
- Vi håber jo, hvis man kan genetablere de her stenrev, så kan man få en mere robust fjord. Så vil vi ikke opleve de her iltsvind så hyppigt. Så kan vi måske få noget frem til at drive noget landbrug, siger han til DR Nordjylland.
    
Der skal placeres omkring 18.000 kubikmeter sten på fjordbunden fordelt på et 300 meter langt og 40 meter bredt område nordvest for Livø.
    
Jens Lauritzen forventer, at etableringen af stenrevet kan starte i oktober eller november.