Folkelig opbakning til ny færge

Thyboerne er klar til at investere i ny færgeforbindelse mellem Hanstholm og Norge. På et informationsmøde onsdag aften var der stor interesse, og allerede nu er flere klar til at give penge til projektet.

080109ThyFerriesInvestor.jpg

Omkring 60 interesserede var mødt op til mødet på Hotel Limfjorden i Thisted onsdag aften, hvor Thy-Ferries holdt investormøde. Det var langt over det idemændene havde forventet.

- Vi fik mange positive reaktioner, og der var flere, som gerne ville tegne sig for et beløb allerede nu, siger fundraiser Palle Nielsen til TV/MIDT-VEST.

På mødet blev der lavet tegningsblanketter på både 20.000, 30.000 og 100.000 kroner, men Palle Nielsen vurderer, at de kun er halvvejs i målet om de 30 millioner kroner, der skal til at realisere projektet. Allerede i næste uge er det planen at holde endnu et investormøde. I slutningen af januar skal den fulde kapital være på plads.

Hør et længere telefonivterview med Thy-Ferries' fundraiser Palle Nielsen.

1:50