Flere døde smågrise bekymrer fødevareminister

Fødevareminister Mogens Jensen finder udviklingen med flere døde smågrise utilfredsstillende. – Det er et forvrænget billede, lyder svaret fra Seges Svineproduktion.

Landbruget ser sidste års varme som mulig forklaring på de mange døde pattegrise.
Landbruget ser sidste års varme som mulig forklaring på de mange døde pattegrise.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Tusindvis af nyfødte grise døde sidste år, kort efter de var kommet til verden.

Det viser en ny rapport fra Fødevarestyrelsen. 

Landbruget ser sidste års ekstreme varme som mulig forklaring på, at antallet af døde smågrise steg.

Udviklingen sker, selv om man ifølge LandbrugsAvisen arbejder ud fra et mål om at komme ned under 20 procents dødelighed.  

Fødevareminister Mogens Jensen (S) finder udviklingen "bekymrende" og "utilfredsstillende".

Han vil nu drøfte mulige tiltag med branchen og andre relevante parter.

- Jeg udelukker på forhånd ingenting, for jeg kan som minister ikke sidde og se på, at udviklingen på vigtige punkter går den forkerte vej i svinestaldene, siger Mogens Jensen i en pressemeddelelse

Ude af proportioner

Det er andet år i træk, at dødeligheden for nyfødte grise stiger. Men ifølge Seges Svindeproduktion, der er et videncenter for svinelandbrug, er kritikken helt ude af proportioner.

- Det er helt ude af proportioner, når ministeren siger, at der er ”for mange grise, som ikke har det godt nok, siger Christian Fink Hansen, sektordirektør i Seges Svineproduktion og fortsætter:

Ifølge Christian Fink Hansen er Fødevarestyrelsens linje alt for skrap i forhold til, hvordan virkelighedens verden ser ud.

- Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt med stigningen i politianmelder. Det er vi naturligvis ikke tilfredse med, og det er noget, vi tager alvorligt i branchen. Men det er vigtigt at understrege, at vi har et højt niveau af dyrevelfærd i erhvervet.

Læs mere om Seges Svindeproduktions svar til fødevareministeren her.