Fire anholdt i narkosag

Sigtes for handel med amfetamin og kokain.

HerningPolitiSkildt.jpg

Fire mænd fra Herning-egnen blev torsdag anholdt i en sag om handel med narko.

Vicepolitikommissær Poul Fink fra Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at sagen drejer sig om mindre mængder amfetamin og kokain. Politiet har efterforsket sagen i et stykke tid og slog torsdag til med ransagninger på fire forskellige adresser.

Mændene, der er i alderen 19 til 26 år, er sigtet for at overtræde paragraf 191 i straffeloven - de vil fredag formiddag blive fremstillet i et grundlovsforhør, hvor anklageren vil bede om at få dørene lukket. Det sker af hensyn til den videre efterforksning, og Poul Fink vil ikke udelukke, at der kommer flere anholdelser i sagen.