FCM's håndboldkvinder løber Aarhus over ende

FC Midtjylland snuppede førstepladsen i kvindernes bedste række med storsejr og en bedre målscore.

Foto: TV 2 Sport

På en bedre målscore spillede FC Midtjyllands håndboldkvinder sig lørdag på førstepladsen i HTH Go Ligaen. Det skete ved at storsejre i egen hule over Aarhus United, der blev slået med hele 32-18.

Dermed nåede FCM op på 12 point efter otte kampe. Det samme har København Håndbold for samme antal kampe, mens Esbjergs håndboldkvinder blot har brugt syv kampe til at nå de 12 point i den tætte række

Aarhusianerne var fint med frem til 5-8 efter 20 minutter, men så tog hjemmeholdet fra og gik til pause foran 14-8. Helene Fauske blev topscorer for FCM med otte scoringer på ni forsøg.

Hos Aarhus United scorede Julie Pontoppidan fem gange. Aarhus United ligger med nederlaget næstsidst med blot tre point i de første otte kampe.
    
/ritzau/