To fængslet for vold

To mænd af vietnamesisk afstamning er fængslet efter vold i Viborg i nat.

Retten_i_Herning_ext_3.jpg

De to vietnamesere havde slået på tre unge med noget, der lignede jernrør. De tre måtte efterfølgende til tjek på hospitalet.

Overfaldet skete i Sct. Mathiasgade omkring kl. halv tre. Men præcis hvorfor de to overfald de tre unge på gaden er endnu uvist. De to vietnamesere blev i eftermiddags ved Retten i Herning fremstillet i grundlovsforhør med hjælp fra en tolk, da de to ikke taler dansk.

De er nu fængslet i tre uger - frem til den 30. juli - sigtet for grov vold.