EU kræver forklaring om Vestjysk Bank

EU-kommissionen kræver nu en forklaring på de massive nedskrivninger i Vestjysk Bank for at godkende en forlængelse af statens milliard-garantier. Det skriver Jyllands-Posten.

VestjyskBank.jpg

Statens milliard-garantier var en stor del af redningsplanen for Vestjysk Bank, da den først på året fusionerede med Aarhus Lokalbank. Men nu vil EU have en forklaring på de store nedskrivninger i banken. Og det skaber tvivl om, hvorvidt EU vil godkende de store garantier.

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger har EU henvendt sig til Erhvervs- og Vækstministeriet for en forklaring. Finansministeriet skal være med til at svare EU-kommission, da de er medejer af Vestjysk Bank med 52 procent.

- Banken skal lave en plan, der viser, at banken er levedygtig. Vi er stadig fortrøstningsfulde om, at Vestjysk Bank kommer igennem den situation, den er i, siger Peter Brixen, der er afdelingschef i Finansministeriet til Jyllands-Posten.

Det forventes at Vestjysk Bank kommer med et underskud på 800 millioner kroner for i år.