Én fra tæskehold anholdt

Én fra tæskehold anholdt

En 20-årig mand fra Spjald er anholdt for overfald på sin ekskæreste. Manden er nu sigtet for Sammen med et tæskehold at banke sin tidligere kæreste og hendes nye kæreste i en lejlighed i Videbæk.

Den 20-årige mand fremstilles i grundlovsforhør i retten i Herning senere i dag, det oplyser politiet i Ringkøbing.

Manden, der er fra Spjald, blev anholdt i går. Han er en af de mænd, som parret efter overfaldet udpegede som gerningsmænd.

Politiet leder fortsat efter flere personer fra Spjald- og Videbækområdet, som ifølge det unge par slog dem med baseballbat sent tirsdag aftes.

Efter overfaldet måtte pigen og hendes kæreste køres til behandling på skadestuen.