Efterlysning: Har du set Mie?

Efterlysning: Har du set Mie?

Politiet efterlyser på andet døgn 55-årige Mie Skipper, der ikke er set siden mandag morgen.

Opdateret d. 8/7 kl. 19:21

Midt og Vestjyllands politi beder os efterlyse 55-årige Mie Skipper. Hun er sidst set kl. fem mandag morgen, da hendes samlever forlod deres hjem.

Poltiet kan tirsdag aften oplyse, at Mie Skipper tirsdag formiddag gav livstegn:

- Hun har hævet penge nede omkring Vejle, og det er jo godt nok, for så ved vi, at hun er i live. Men jeg ville jo gerne lige høre, at hun har det godt, og at det er frivilligt, at hun er taget afsted.

Sådan det lyder det fra vagtchef ved Midt- og Vestjyllands politi, Ole Vanghøj, der dog stadig gerne hører fra folk, der kan have set den 55-årige kvinde.

Mie Skipper forlod sit hjem i Karby på Mors i en rød, tredørs Fiat Punto, der har registreringsnummeret HF 44111. Det er især bilen, Midt og Vestjyllands politi nu koncetrerer sig om.

- Vi skal have fundet den bil. Finder vi bilen, har vi jo et betydeligt mere begrænset område at lede i, lyder det fra vagtchef, Gert Høeg.

Politiet ledte natten til tirsdag med helikopter indtil kl. et, mens politiets mandskab fortsatte arbejdet indtil kl. tre.

Seneste sporing uklar 

Mie Skipper var deprimeret, da hun forlod sit hjem. Poltiet har indtil videre kun ganske få spor at gå efter.

- Ved seneste sporing af hendes mobiltelefon var hun syd for hovedvej 26, og det kan være på begge sider af sundet. Så hun kan altså både være på Thy-siden eller på Mors-siden, fortæller vagtchefen.

Trods sporingen af den 55-åriges telefon, er intet dog sikkert.

- Den sidste aktivitet på telefon var lige før kl. ti i aften, så hun kan være i Norditalien, hvis hun er kørt godt til, og hvis hun har slukket sin telefon, eller den er løbet tør for strøm. Så hun kan altså være mange steder, slutter vagtchefen, der opfordrer alle, der kan have nyt i sagen, til at kontakte politiet på tlf. 114.

 

HAR DU SET MIE SKIPPER? 

Den 55-årige Morsingbo er 160 cm høj og kraftig af bygning.

Hun har ørelangt, gråsort og krøllet hår, og så bærer hun briller med mørkt stel.

Hun kører i en rød, tredørs Fiat Punto, der har registreringsnummeret HF 44111.

Kontakt politiet på tlf. 114, hvis du har set Mie Skipper.