Dødsulykke: Navn frigivet

Navnet på den 52-årige mand, der torsdag morgen afgik ved døden på papirfabrikken i Skjern, er nu frigivet.

Torsdag morgen blev en 52-årig mand fastklemt i en maskine på Skjern Papirfabrik.  

Der er tale om Michael Winther fra Dejbjerg.  

Klokken 4:43 torsdag fik politiet en melding om, at en medarbejder på fabrikken var klemt fast i en låge. Politiet var hurtigt på stedet, og de forsøgte genoplivning, men hans liv stod ikke til at redde. Klokken 5:15 blev han erklæret død. 

Arbejdstilsynet blev tilkaldt til stedet for at undersøge årsagen til ulykken nærmere.