Dødsulykke på papirfabrik

En person er død efter arbejdsulykke natten til torsdag i Skjern.

Ulykke Papirfabrik Skjern

Natten til torsdag er en person afgået ved døden, efter han er blevet fastklemt i en maskine på Papirfabrikken i Skjern. 

Klokken 4:43 får politiet en melding om, at en medarbejder på fabrikken er fastklemt. Politiet er hurtigt på stedet, og de forsøger genoplivning, men klokken 5:15 bliver han er erklæret død. 

Der er tale om en 52-årig mand fra lokalområdet. Hustruen er underrettet. 

Arbejdstilsynet er tilkaldt for at undersøge årsagen til ulykken nærmere.