Dødsulykke syd for Viborg

Dødsulykke syd for Viborg

Et solouheld kostede i eftermiddag en ung bilist fra Kjellerup livet da han kørte ind i et træ.

 

En 19-årig mand fra Kjellerup blev sidst på eftermiddagen dræbt på stedet, da han i sin bil kørte ind i et træ i nærheden af Hovedvej 13 syd for Viborg.

Ulykken sket kort for klokken 17. Den unge chauffør kørte ad Bisballevej mod vest, da han af ukendte årsager mistede herredømmet over bilen.

Politiets tekniske undersøgelser på ulykkestedet har vist, at bilen først kørte ud i rabatten i højre side af vejen, for derefter at komme op på vejbanen igen og efterfølgende kollidere med træet i venstre side af vejen.

Navnet på den omkomne bilist er ikke endnu ikke frigivet af hensyn til de pårørende.

(Foto: Benny Lind)