Det spøger i landsdelen

Spøgelser, uhygge og græskar markerer i aften halloween flere steder i Midt- og Vestjylland.

halloween001.jpg

Med spøgelsekælder, krybdyr og gabestok har eleverne fra Struer Friskole lagt sig i selen for at fejre halloween med et brag. Det er årets fest, siger eleverne.

Også i Ikast, Bjerringbro, Herning, Viborg, Borbjerg, på Spøttrup Borg - ja nærmest over hele landsdelen lyser græskarene i aften som symbol på halloween. Traditionen har i den grad vundet indpas i Danmark.

Stammer fra kelterne

Traditionen omkring halloween stammer oprindeligt fra kelterne. Det siges, at på denne dag er afstanden mellem de døde og levende kortere end ellers, og derfor kan døde og overnaturlige besøge de levendes rige, når det er halloween. Kelterne tog traditionen med, da nogen udvandrede til USA, og det er her, vi har den fra.

Allehelgens dag og halloween

Mange forbinder allehelgens dag med halloween, men de to dage har faktisk intet med hinanden at gøre. Halloween fejres aftenen inden alleghelgens dag, og måske er det derfor man forbinder de to dage.

Hør her sognepræst Karen Togsverd Hansen fortælle om forskellen på de to dage: